Det er populært at være spejder, og derfor har vi brug for flere spejderledere, så alle børn får mulighed for at blive spejdere.
Bliv spejderleder og
Bliv rig – på naturoplevelser, fællesskab og sjove øjeblikke
Bliv dygtigere – gennem samarbejde, planlægning og ledelse
Bliv et forbillede – for børn og unge, når du giver dem oplevelser for livet.
Kom som du er
Du behøver ikke at have været spejder før. Vi har alle forskellige kompetencer, og der skal være plads til alle – både spejdere og ledere. Du skal bare have mod på at bruge og udvikle flere sider af dig selv – ligesom du skal have lyst til at give børn og unge en spejdertid for livet. Det er et fællesskab, så du kommer ikke til at stå alene med ansvaret. Kom bare som du er – så finder vi ud af resten.
Er du stadig nysgerrig på, om spejderlederrollen er noget for dig? Se filmene om rollen som spejderleder og bliv klogere!
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!